Microsoft Social Engagement

Hold forbindelsen med kunder og konkurrenter.

Social Engagement er det nye Microsoft Professional-værktøj, der giver dig muligheden for at lytte til og komme i tæt kontakt med dine kunder på sociale medier. Med Social Engagement kan du også tracke salgsfremmende aktiviteter, som dine konkurrenter har på deres netværk. Dashboards er skræddersyede og fås på mere end 40 sprog, så du kun får de oplysninger, som er relevante for dig. Der er to muligheder for socialt engagement, og begge funktioner kan integreres i Microsoft Dynamics CRM:

Social Listening

hvis du kun har brug for at lytte til, hvad dine klienter eller kunder siger, kan du med Social Listening følge, hvordan dine kunder interagerer med virksomheden, høre deres mening eller simpelthen få at vide, hvis der er noget galt på din hjemmeside.

Social Engagement

Social Engagement er den udvidede udgave af Social Listening. Afhængigt af størrelsen på din virksomhed og omfanget af din tilstedeværelse på sociale medier kan du enten bruge Social Listening til kun at “lytte” til dine kunders stemme og/eller en konkurrents omdømme, eller du kan beslutte at gå i dialog med dem ved at bruge Social Engagement. Sidstnævnte har følgende muligheder:

  • Overvåge og lytte til, hvad kunderne siger, ved at definere regler for sociale medieplatforme som Twitter, Facebook, blogs, meddelelser og videoer. Du kan også tilføje brugerdefinerede kilder til RSS-feeds.
  • Direkte interaktion med kunder ved at besvare, like, slette og/eller dele og retweete posts.
Læs mere

  • Opnå forbedring af kundeoplysninger ved at spore meninger, geografiske oplysninger samt kvalitet og mængde af indlæg.
  • Opret regler, der informerer dig, når der sker noget ekstraordinært (meningerne falder / stiger betydeligt enten i realtid eller i forhold til en tidligere periode)
  • Opret oversigt over, hvordan virksomhedens omdømme påvirkes ved forskellige marketingkampagner.

Kontakt vores eksperter

Funktioner

Fingeren på pulsen døgnet rundt

Opsæt notifikationer for bestemte søgeord, så systemet kan give dig besked, når en af dine følgere bruger bestemte nøgleord. Hvis der for eksempel er et problem med et produkt, og kunderne skriver indlæg på for eksempel Twitter eller Facebook og siger: “Mit nye TV virker ikke” eller “produktet blev leveret med en defekt“, så sender systemet automatisk en besked, så I kan reagere med det samme. Du kan nemt indstille værktøjet, så I kun får besked om negative bemærkninger eller hvis antallet stiger betydeligt.

Hold øje med konkurrenterne

Microsoft Social Engagement giver muligheden for at spore konkurrenternes nyeste onlinekampagner samt reaktionerne fra deres kunder på alle sociale medieplatforme. Brug søgeordsfunktionen til at forstå de mest almindelige ord og termer, som jeres konkurrenter bruger i deres aktiviteter.

CRM integration

Når marketingafdelinger kører kampagner, er det vigtigt, at kundeemnerne gemmes i en CRM- løsning til fremtidig reference og interaktion. Ved at integrere Microsoft Social Engagement til Microsoft Dynamics CRM kan du hjælpe salgs-, service- og marketingafdelingerne. Når løsninger sammenknyttes, kan du oprette dashboards og informationsgrafer inden for den enkelte enhed. Desuden kan du integrere dashboards og workflows, der informerer salgsteamet om konkurrenternes svagheder eller om en marketingkampagnes effektivitet. Du har også mulighed for at overvåge alle marketingkampagner, og reagere på globalt plan. Serviceafdelingen kan indsamle oplysninger om produkter og supportanmodninger, således at den kan tilgå en bestemt kunde ved at tage fat i deres forespørgsel. Denne information kan være baseret på meninger og placering og ved at undersøge tendenser i forhold til en tidligere tidsplan.

Læs mere
Alle disse funktioner betyder, at du kan opbygge et 360°-udsyn omkring jeres kunder, omdømme, produkter og services. Du er i stand til at overvåge effektiviteten af marketingkampagner og reagere i relation til sæsonmæssige udsving og geografiske aspekter.

Kortlægning af brugerne på sociale medier

Find ud af, hvem der har skrevet kommentarer på sociale medier, og forstå de interaktioner, som kunder har i forskellige lande eller regioner. Et enkelt klik vil forbinde jer med den feedback som i modtager overalt i verden.

Overvågning af søgeord

Du kan nemt oprette en liste over søgeord til overvågning på et udvalgt socialt netværk – svarende til Twitter- eller Instagram-hashtags (#). Med denne indstilling har du muligheden for at lytte til feedback om virksomheden, produkter og services og/eller om jeres konkurrenter. Funktionen med at søge efter nøgleord er blevet udvidet med “Inkluderinger” og “ekskluderinger”, så du kan få de bedste resultater med hensyn til behov.

Læs mere
Inkludering fastlægger ord og sætninger, der benyttes af brugere på sociale medier, kombinerede med tidligere benyttede søgeord. Det kan endvidere fastlægges, om kombinationerne skal optræde i samme sætning, afsnit eller hele indlæg.

Ved at definere ekskluderinger kan du filtrere hver enkelt post fra, der ikke er forbundet med jeres virksomheds produkt eller konkurrent. Det afhænger af konfigurationen af nøgleordssøgningen. Hvis du for eksempel ikke er interesseret i rabatter eller tilbud på jeres produkt(er), føjes termerne “rabatter” eller “tilbud” til ekskluderingerne i søgereglerne. Alle posts, som nævner mindst én af eksklusionerne i den samme post som et søgeord, vil ikke længere blive sendt tilbage som et resultat.

Administrer alle sociale platforme med informationsstrømme i Social Center

Streams er et område inden for Microsoft Social Engagement, der tillader dig at opdele søgninger i lodrette informationsstrømme (streams), som giver et overblik over, hvad der sker på tværs af de sociale mediekanaler. Streams kan filtreres ud fra nøgleord, kilder, sprog, meninger, meningsstatus, rækkevidde plus ni andre egenskaber.

Læs mere
De indsamlede posts tilføjes Streams i realtid eller tæt på realtid, hvilket giver dig mulighed for hurtigt at reagere over for kunden direkte inde fra værktøjet. Desuden har du mulighed for at like, dele og retweete direkte fra værktøjet samt påbegynde en ny samtale og tilføje billeder til posts. Hvis virksomheden accepterer private beskeder på Twitter eller Facebook, så kan disse også indsamles og besvares fra Microsoft Social Engagement. Fra en intern synsvinkel kan du dele de forskellige streams og tildele posts til jeres sælgere, som de skal reagere på, samt mærke indlæg efter farveorden.

Forbind Microsoft CRM med Social Engagement

Den nye “Link2CRM”-funktion gør det muligt at forbinde Social Engagement direkte med Microsoft Dynamics CRM, hvilket eliminerer de interne udfordringer med overdragelse af information mellem social media-team og kundeservice eller salgsafdeling. Ved direkte at replikere kundeklager eller potentielle kundeemner i Dynamics CRM, kan du udnytte den stærke workflow-funktion, projektstyring og tilgængelige salgsstyringsprocesser. Indlæg i Social Engagement kan overføres manuelt fra Social Center af sælgere eller genereres automatisk baseret på foruddefinerede regler. Elimineringen af en manuel overdragelsesproces øger reaktionstiden og den potentielle responstid, reducerer risikoen for at overse en potentiel kunde eller en kritisk serviceopgave, hvilket direkte kan forbedre virksomhedens brand og omdømme.

Analytics

Placering

Målrettes jeres aktiviteter mod en bestemt region og ønsker du at vide, om et budskab er leveret med succes? Er organisationen ved at lancere et nyt produkt? Er der brug for at køre flere kampagner på et bestemt marked?

Meninger

Hvert indlæg, der er resultatet af definerede søgninger, behandles af en meningsalgoritme på det oprindelige sprog og tildeles en vægtet score med en beregnet værdi. Værdierne er opdelt i tre kategorier: positiv, negativ og neutral med værdierne henholdsvis + 10, 0 og -10. Baseret på de akkumulerede meningsværdier af posts beregnes en gennemsnitlig meningsscore, som kaldes meningsindekset. Microsoft Social Engagement hostes på Microsoft Azure og har adgang til Microsofts stærke maskinlæringsalgoritme. Det betyder, at Social Engagement automatisk kan tilgå og tildele meningsværdier til indsamlede indlæg, eller du kan vælge at redigere den tildelte meningsværdi manuelt i stedet. Når værdierne bliver redigeret manuelt, husker algoritmen ændringerne, hvilket teoretisk betyder, at den over tid kan lære ironi eller sprogspecifikke sætninger og anvende dem korrekt.

Læs mere
Du har mulighed for at se meningen for hver enkelt post eller bruge meningsgrafen for at få et overblik over alle kommentarer, posts og meddelelser, der ligner hinanden.

Ydermere modtager du oplysninger om meningstendenser. Denne indikator hjælper dig til at reagere hurtigt på eventuelle negative udviklinger og giver dig hurtigt oplysninger i en enkelt graf. Endelig kan du generere en meningsoversigt baseret på flere forskellige placeringer rundt om i verden, hvilket kan hjælpe dig med at foretage passende marketingkampagner, som følge af positive eller negative meninger.

Synlighed

Værktøjet registrerer og måler de kommentarer, I modtager, baseret på positivt eller negativt indhold – hvis virksomhedens profil har et betydeligt antal følgere, kan enhver læse, hvad som bliver skrevet, hvilket kan være enten en fordel eller en ulempe for jeres brandimage. Reach-værdi: Reach er en måling af forskellige personers tilstedeværelse på sociale medier – det er måling af, hvordan indhold er fordelt på tværs af forskellige sociale mediekanaler. På et meget grundlæggende niveau kan det opfattes som det antal øjne, der ser jeres indhold. På Facebook, for eksempel, er “total reach” det antal af personer, som har set din post

Aktuelle Kundecases

Ahlers AG
Dynamics AX
Detail & Mode

CPFL Energia
Dynamics CRM
Produktion

JHSF
Dynamics CRM
Ejendomshandel

Air Partner
AMF
Professionelle Services

Se alle

Kan du lide hvad du ser? Lad os tale sammen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder fra AlfaPeople direkte i din indbakke