Med Microsoft Dynamics 365 bliver drømmen til realitet
AlfaPeople DK |
okt 07, 2016

Med Microsoft Dynamics 365 bliver drømmen til realitet

Den 1. november lancerer Microsoft en af de største nyheder i nyere tid – Microsoft Dynamics 365. Den samler Microsofts ERP cloud-løsninger, AX 7 og NAV, med Dynamics CRM. Resultatet bliver én samlet cloud løsning, som kontinuerlig kan tilpasses til virksomheden. Tanken bag sammensmeltning af ERP og CRM er ikke ny hos Microsoft, og med Dynamics 365 bliver drømmen til realitet.

Apps til Dynamics 365

365 har fået stor inspiration af de apps, som du i dag har på din smartphone. Hele ideen bag lanceringen af 365 er, at det skal være nemt og intuitivt, og du skal kun have (og betale for) de moduler som virksomheden har brug for. Med andre ord, 365 tager udgangspunkt i forretningen, og følger den vækst og udvikling som virksomheden går i gennem.

Med Microsoft Dynamics 365 er kompleksiteten væk, og ind er en ensartet brugeroplevelse, der skaber det nødvendige overblik for den enkelte bruger, og samtidigt sikrer sammenhæng af processer på tværs af afdelinger og systemer.

To versioner af Microsoft Dynamics 365

365 lanceres i to varianter, som retter sig mod to forskellige størrelse virksomheder.

  • Dynamics 365 Enterprise – er en sammensmeltning af Microsofts Enterprise ERP løsning Dynamics AX 7 og Dynamics CRM. Det er en løsning, som retter sig mod virksomheder med over 250 ansatte og minimum 20 AX 7 brugere.
  • Dynamics 365 Business – kombinerer Microsofts lille ERP løsning Dynamics NAV og Dynamics CRM. Business Edition retter sig mod virksomheder med 10-250 brugere. 300 brugere er max.

Den overordnede forskel på de to løsninger er, at Business Edition indeholder Dynamics NAV og Enterprise indeholder Dynamics AX 7 (som i Dynamics 365 vil hedde ’Operations’ i stedet for AX 7).

Med nyheden om 365 løser Microsoft en af de store udfordringer ved implementeringer af nye forretningsløsninger – nemlig at få data til at flyde mellem løsninger som fokuserer på transaktioner og relationer. Det er ved at kombinere de transaktioner man har med kunder og den relation der ligger til grund for transaktionerne, at man for alvor får indsigt.

Væk med siloer og frem med 360 graders overblik

Mange taler om at opnå 360 graders overblik over kunderne. Det er en lidt fortærsket cliché, men det gør det ikke mindre nødvendigt i et moderne marked. Det kræver både overblik over den forretning man har gjort samt den relation man plejer for at gøre mere forretning. Det at opnå 360 graders overblik styrker virksomheders position ift. at bedre kunne servicere sine kunder. At maksimere kunders livstidsværdi kræver 360 graders overblik. Med Dynamics får virksomheder netop dette. Løsningen sigter efter at nedbryde siloer i virksomheder og skabe det samme billede af kunderne i alle afdelinger.

Microsoft har med et sværdslag gjort det meget lettere med Dynamics 365.

I næste uge vil vi gennemgå komponenterne i Microsoft Dynamics 365 og gå mere i dybden af, hvad 365 indeholder samt, hvad det har at sige for dig og din forretning.

Vil du høre mere? Kontakt os gerne.