Best-of-Suite med Dynamics 365 og Provance ITSM
AlfaPeople |
nov 21, 2017

Best-of-Suite med Dynamics 365 og Provance ITSM

Én af de store udfordringer, som virksomheder står overfor i forhold til deres IT-strategi er, om man bør følge en Best-of-Suite eller Best-of-Breed strategi. Har man meget komplekse behov i et afgrænset funktionsområde, så Best-of-Breed strategien traditionelt blevet opfattet som den bedste løsning. Dog har funktionaliteten på eksempelvis ERP-systemer i de seneste 5-10 år været under stor udvikling, som bevirker, at det kun er i sjældne tilfælde, at ERP-systemet ikke kan dække det funktionelle behov.

Det er et faktum, at det er dyrere at vedligeholde et komplekst applikationslandskab sammenlignet med et simpelt applikationslandskab. Derfor fokuserer mange virksomheder på at konsolidere deres systemer og nedbryde silo-løsninger, da der alene ud fra et omkostningsperspektiv er argumentation for at følge en Best-of-Suite strategi.

I virksomheder med eksempelvis flere butikker, varelagre, distributionslagre, fabrikker osv., kan det desuden ofte være fordelagtigt at forfølge en Best-of-Suite strategi, da det kan sikre effektive processer på tværs af lokationer og de forskellige led i værdikæden. Dette skaber også en øget transparens i værdikæden, hvor der er større mulighed for optimering til sammenligning med situationer, hvor det ikke er muligt at se fra den ene til den anden del af værdikæden.

Microsoft Dynamics 365

Med Microsoft Dynamics 365 platformen forenes CRM- og ERP-funktioner i applikationer, der fungerer uden problemer på tværs af eksempelvis salg, kundeservice, field service, finans og operations, marketing og project service automation. Desuden er der problemfri integration til andre Microsoft løsninger, såsom Office 365, Azure IoT, Power BI og Cortana Intelligence. Derfor gør Dynamics 365 det muligt at eliminere de omveje, der ofte skal til for at få applikationer til forskellige forretningsbehov til at arbejde sammen.

Dynamics 365 platformen giver også adgang til AppSource, som er en app store for Microsoft produkter, hvor det er muligt at hente 3. parts løsninger, som passer til lige præcis dine behov. Her er Provance IT Service Management (ITSM) løsningen et fremragende eksempel på muligheden for at konsolidere line-of-business applikationer på én enkelt platform. Provance ITSM udvider den kraftfulde og intuitive Microsoft Dynamics 365 platform, der giver en fleksibel og omkostningseffektiv IT Service og IT Asset Management løsning, der hjælper dig med at levere god service både internt og eksternt. Drevet af Dynamics 365 og med indbygget integration til Office 365, er Provance ITSM optimeret til problemfri brug sammen med Microsoft Intelligent Business Cloud-løsninger og System Center. Dette gør det muligt at udnytte dine eksisterende investeringer, samtidig med at du digitalt transformerer dine IT-tjenester til den nye cloud-first mobile-first verden.

Dynamics 365 er derfor en enorm stærk udviklingsplatform for hvilken som helst organisation, som ønsker at konsolidere forretningsapplikationer på én platform. Dette sikrer maksimal gennemsigtighed til at kunne optimere etablerede processer på tværs af hele organisationen for i sidste ende at opnå en højere kundetilfredshed.