Så kan Microsoft Dynamics 365 for Marketing (endelig) testes
AlfaPeople |
mar 12, 2018

Så kan Microsoft Dynamics 365 for Marketing (endelig) testes

Microsoft Dynamics 365 for Marketing – ikke at forveksle med det samarbejde, Microsoft har med Adobe eller det nu hedengangne Marketing Pilot-opkøb – er efter en periode i private preview nu klar til såkaldt public preview. Det betyder, at alle kan få en 60-dages prøveversion som del af en eksisterende on-line-løsning (bliver lagt som sandbox) eller evt. som del af en helt ny tenant, hvis man ønsker det.

Marketingløsningen, der er bygget i det nye “unified interface”, som blev introduceret med Dynamics 365 version 9.0, giver adgang til en bred vifte af funktionalitet. Noget af funktionaliteten er delt med det øvrige Dynamics 365 CRM og vil derfor være velkendt; anden funktionalitet er helt ny. Dynamics 365 for Marketing indeholder al nødvendig basis data, såsom kundeinformation, kontakter osv., ligesom der er mulighed for at arbejde med lead og salgsmuligheder. Om lead og salgsmuligheder er en del af den endelige marketingløsning, hvis man som kunde ikke har licens til det øvrige Dynamics 365, står stadig lidt hen i det uvisse – ligesom prisen.

Den nye Microsoft Dynamics 365 for Marketing i overskrifter

  • E-mail-marketingløsning, der håndterer skabeloner, e-mail, sider og forms, customer journey, automatisering af kunderejsen, en helt ny segmenteringsmotor baseret på Customer Insight samt dertil hørende muligheder for at opsamle interaktion med kunder/kontakter, styre billeder og søgeord m.m.
  • Event-løsning, der håndterer opsætning af events og deltagere herunder adgang for deltagerne via Microsoft Portal. Det er en super elegant løsning, der også vil kunne anvendes til håndtering af eventrelaterede aktiviteter såsom simple kurser, webinarer m.m.
  • LinkedIn lead-generering med et par meget interessante funktioner, hvor integration til LinkedIn kan opsættes og leads opsamles jf. LinkedIn kontakters/brugeres ageren

Ny funktionalitet med customer journey og segmentering

Det er vigtigt at forstå, at den marketingfunktionalitet, der allerede er i en evt. eksisterende Dynamics 365 CRM (eksempelvis kampagner og marketinglister) ikke er genbrugt i den nye Dynamics 365 for Marketing, men erstattes af eksempelvis “customer journey” og “segmentering”. Denne nye funktionalitet giver adgang til betydeligt mere avancerede muligheder end de allerede kendte. Sammenlignet med marketinglister i den nuværende Dynamics 365 er der som del af “segmentering” nu adgang til nye muligheder for opbygning af inkludering/udeladelser. Det har jeg forsøgt at illustrere her, hvor grafik er tilgængelig, og hvor anvendelsen af relationer i flere niveauer er mulige baseret på den opsætning, der er indbygget i Dynamics 365 og evt. yderligere kunde/kontaktinformation, der er tilføjet i ”customer insight”. Læs mere her.Ligeså vigtigt – og en smule teknisk – er det også, at alle interaktioner med en kunde/kontakt (ex e-mailudsendelser/klik, besøg på websites osv.) ikke gemmes i Dynamics 365 direkte, men i stedet i ”customer insight”, som er en Azure-baseret løsning. Det sikrer, at man som Dynamics 365-bruger får fuldt overblik over alle interaktioner og samtidig kan bruge disse i segmentering og evt. opstart/justering af ”customer journey” osv.

Det ser meget spændende og lovende ud

AlfaPeoples første test af løsningen baseret på de ganske udmærkede stamdata og de ligeså elegante skabeloner, der følger med preview-løsningen, ser meget spændende og lovende ud. Den inkluderede funktionalitet vil bestemt dække de behov, der er i den gennemsnitlige marketingafdeling i mellemstore virksomheder, hvor fokus er på e-mailmarketing, nyhedsbreve, events osv. Men man må også konstatere, at dette er første version, og at der er områder, hvor løsningen ikke helt matcher eksempelvis ClickDimensions, Adobe Marketing og andre specialiserede marketingløsninger.