Microsoft Business Applications: Nyheder, september 2024
AlfaPeople DK |
sep 11, 2024

Microsoft Business Applications: Nyheder, september 2024

I september præsenterer Microsoft en række spændende nyheder inden for Business Applications. De seneste opdateringer inkluderer betydelige fremskridt inden for økonomistyring, detailhandelsløsninger og appudvikling.

Læs vores seneste blog, hvor vi gennemgår de seneste nyheder og trends indenfor Microsoft Dynamics 365 og Power Platform – så har du en enkel måde at holde dig opdateret på.

God læselyst!

Dynamics 365 Finance: Forbedret finansiel rapportering

Dynamics 365 Finance har optimeret sine finansielle rapporteringsfunktioner markant. De nyeste funktioner inkluderer avancerede rapporteringsværktøjer og intelligent automatisering, der effektiviserer rapporteringsprocessen. Nye tilpassede skabeloner og interaktive dashboards gør det lettere og hurtigere at generere præcise økonomiske rapporter. Det giver dybere indsigt i økonomiske data og forbedrer gennemsigtigheden.

Disse opdateringer reducerer den tid, der bruges på rapportering, samtidig med at de øger nøjagtigheden af de finansielle oplysninger, hvilket bidrager til bedre beslutningstagning og strategisk planlægning.

Forbedret leadkvalificering i Dynamics 365

Microsoft har opdateret funktionen leadkvalificering i Dynamics 365 Sales. Det er gjort for at forenkle konverteringen af leads til opportunities. Den nye måde, som nu er tilgængelig, tilbyder en forbedret brugergrænseflade og udvidede værktøjer.

Lead Summary giver nu et mere præcist og detaljeret overblik over et leads nøgleoplysninger. Dette muliggør mere velinformerede beslutninger og fremskynder betydeligt kvalificeringsprocessen. Med disse forbedringer kan salg arbejde mere effektivt og øge sine konverteringsrater.

Geografiske annotationer for frontlinje-teknikere i Dynamics 365 Field Service

Microsoft har introduceret en spændende ny funktion i Dynamics 365 Field Service: geografiske annotationer. Siden august 2024 har denne funktion givet frontlinjeteknikere mulighed for at placere præcise markeringer og noter direkte på billeder eller kort. Disse annotationer hjælper med bedre dokumentation af problemer og mere præcis kommunikation af instruktionerne vedrørende reparationer. Integrationen af geografiske annotationer øger effektiviteten og nøjagtigheden af service-opgaver, hvilket hjælper teknikere med at fuldføre deres arbejde hurtigere og mere effektivt.

Dynamics 365 Store Commerce: Self-service checkout i public review

Dynamics 365 Store Commerce indeholder nu en self-service checkout, som har været tilgængelig i public preview siden august 2024. Denne nye funktion giver detailhandlere mulighed for at give kunderne en hurtig og nem kasseoplevelse. De kan nu selv kan scanne og betale for deres køb. self-service checkout har til formål at forbedre kundeoplevelsen, strømline kundestrømmen i butikken og reducere omkostninger i driften.

Hurtigere udvikling med AI og low-code i Power Platformen

Microsoft har forbedret Power Platform med nye funktioner, der markant fremskynder udviklingen af applikationer. AI-drevne værktøjer tilbyder automatiserede forslag og intelligent support. Det giver udviklere mulighed for hurtigt at skabe og optimere deres applikationer. Disse AI-funktioner håndterer gentagne opgaver og forbedrer kvaliteten af udviklingen gennem mere præcise anbefalinger.

Derudover er low-code-miljøet udvidet for at forenkle oprettelsen af komplekse applikationer. Med nye skabeloner og drag-and-drop-funktioner kan brugere arbejde hurtigere og med mindre programmeringsindsats.

Microsoft Business Applications

Vi håber, at du har nydt blogindlægget og fået nye indsigter med. Der sker hele tiden spændende nyt på både Microsoft Dynamics 365 Finance, Sypply Chain Management, Power Platformen og  Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement.

Vil du vide mere om Microsoft Business Applications, Power Platform eller Microsoft AI-teknologi? Kontakt os her.