Hvorfor et CRM er vigtigt for din forretning
AlfaPeople |
aug 12, 2021

Hvorfor et CRM er vigtigt for din forretning

Hvis du vil skabe leads, stærke kunderelationer og tilfredse kunder er CRM et vigtigt værktøj for din forretning. Her får du en kort introduktion til det moderne CRM, og hvordan det kan hjælpe dig med at blive en effektiv kundemagnet.

Det er vigtigt for enhver virksomhed at sikre gode relationer til deres kunder. Det gør du ved at vise dem, at du forstår deres behov og forventninger.

Hvis du kan det, har du meget større chance for at vinde nye kunder eller få leads af høj kvalitet og fastholde dem på lang sigt.

Så hvordan kan et CRM gøre det?

Hvad er et CRM?

Forkortelsen CRM står for Customer Relationship Management. Kort fortalt, er det et system, der samler al kontaktinformation, kundedata og salgsmuligheder på ét sted. Det kan være alt fra et telefonnummer, aftalte møder, et klik i en email eller et spørgsmål vedrørende et produkt.

Som virksomhed har du nok allerede kunder og leads i butikken. Men i takt med at din forretning vækster og udvikler sig, får du brug for at udvide netværket af leads og potentielle kunder.

Samtidigt med, at du stadig skal pleje relationen til dine nuværende kunder.

Det er altså ikke nok, at betragte relationen til dine kunder som en enkelt handel mellem køber og sælger. I et travlt marked hvor der er mange produkter og brands at vælge mellem, er der mange relationer at holde styr på. Både for din potentielle kunde og din virksomhed.

Derfor har et moderne CRM-system to vigtige fordele:

  • Du har al data og information på en enkelt kunde samlet ét sted, og kan derfor få et 360 graders overblik over den enkelte kunde på et splitsekund.
  • Når den samme kundedata er synlig og tilgængelig på tværs af virksomheden kan I bedre skabe en stærk og sammenhængende kundeoplevelse på tværs af marketing, salg og kundeservice.

Derfor er et CRM vigtigt for din forretning

I sidste ende kan gode kunderelationer og leads af høj kvalitet aflæses på din bundlinje. Derfor er dit CRM-system vigtigt for din forretning.

I mange virksomheder bliver kundeinformation stadig håndteret med post-its, excelark og andre håndbårne systemer.

Systemer, der fungerer fint, så længe virksomhedens netværk af kunder og leads ikke er for stort. Men på lang sigt, bliver sådan et manuelt system både for tidskrævende og kompliceret.

Det er her, at et CRM er vigtigt for din forretning. Det er nemlig ikke kun en database, der samler kundedata.

Det kan også hjælpe dig med at analysere din data, automatisere processer og generere både rapporter og dashboards. Det er værktøjer, som du skal bruge for at blive klogere på dine kunders preferencer og adfærd, nye leads og performance i salgsteamet.

Derudover står dit CRM sjældent alene. Hvis du bruger det klogt, kan du intergrere det med andre sytemer og værktøjer i dit digitale økosystem, som fx et ERP-system.

Slut med at indtaste og overføre information manuelt. Det gør både din kundeoplevelse stærkere og dine arbejdsgange mere effektive.

Skræddersyet marketing

I dag foregår en meget stor del af kundens adfærd online. Uanset om de køber ferier, sokker eller IT-systemer. Det er lige fra den indlendede informationssøgning, til sammenliging af valgmulighederne og i sidste ende køb eller mødebooking.

Med et CRM kan du få adgang til data og information, som kan tegne et billede af kundens behov og adfærd.

På baggrund af det, kan du tilpasse og skræddersy dine marketingakviteter. Så du kan give dem en personlig og relevant kundeoplevelse, der skiller din virksomhed ud fra mængden.

Effektivt salg

På samme måde kan du med et CRM bruge kundedata til at vurdere, hvornår et nye lead er modent nok til at blive ledt videre i salgsprocessen. Eller en tidligere kunde er klar til at købe mere.

Du kan automatisere en stor del af kundehåndteringen, gøre det nemmere at finde de rigtige oplysninger og dermed få mere tid til at opbygge en god relation til kunden.

Samtidigt sikrer du også, at det er din virksomhed, der ”ejer” den gode relation til kunden – ikke den enkelte sælger.

God kundeservice

En vigtig del i at vinde og fastholde dine kunder er også kundeservice. I dag kan dine kunder vælge mellem mange forskellige kanaler, når de skal søge hjælp eller har spørgsmål.

Her kan et CRM være et vigtigt for din forretning, fordi du kan sikre, at du ikke overser kundehenvendelser. Eller at de strander på et skrivebord.

Vil du gerne se et eksempel på, hvordan du kan bruge et CRM til at skabe værdi for både dig selv og din kunde? Så tag et kig på vores guide til, hvordan du bygger en effektiv salgsproces.