AlfaPeople Nordic A/S udpeger ny direktør fra egne rækker
Efter et år med fusion og integration af Microsolutions er AlfaPeople Nordic A/S klar til at tage det næste skridt i virksomhedens udvikling. Den omfattende integrationsfase har styrket både organisationen og kundeporteføljen, og nu sættes kursen mod en ny fase med fokus på drift, vækst og stabilitet.
Som et naturligt led i denne udvikling har AlfaPeople Nordic A/S udnævnt Mette Christina Heinrichson til ny Adm. Direktør.
En leder med stærk forankring i organisationen
Mette Christina Heinrichson forfremmes til Adm. Direktør fra sin rolle som Delivery Director i AlfaPeople Nordic A/S, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke leveranceorganisationen og sikre kvaliteten i vores projekter. Hendes indsigt i både forretningen, kunderne og medarbejderne gør hende til det oplagte valg til at lede AlfaPeople Nordic A/S ind i den næste fase.
“Vi er meget glade for, at Mette Christina kommer fra vores egne rækker. Hun kender organisationen, vores kunder og vores kultur, og hun har været en central del af rejsen efter fusionen. Det giver et stærkt fundament for at videreføre vores strategi og fokus på at skabe værdi for kunderne,” siger Michael Gaardboe, CEO i AlfaPeople Global.
Klar til næste kapitel
Med Mette Christina Heinrichson som Adm. Direktør står AlfaPeople Nordic A/S stærkt rustet til at konsolidere sin position som en global førende Microsoft Dynamics partner. Den nye fase markerer et skifte, hvor fokus bliver at realisere synergierne fra sammenlægningen og fortsætte udviklingen af AlfaPeoples danske forretning.
“Jeg er både stolt og ydmyg over tilliden,” siger Mette Christina Heinrichson. “Vi er et stærkt team og har et godt udgangspunkt . Nu handler det om at bygge videre på det, vi har opnået, og fortsat levere løsninger, der skaber værdi hos vores kunder.”
Med Mette Christina i spidsen fortsættes arbejdet med at styrke kunderne på deres digitale rejse – særligt inden for Microsoft Dynamics, Power Platform og de nye muligheder, som Microsofts AI-teknologier og Copilot bringer ind i forretningen. AlfaPeople ser frem til fortsat innovation og udvikling i samarbejde med kunder og partnere.
For mere information:
Mette Christina Heinrichson
Adm. Direktør
E-mail: mhe@alfapeople.com