Business Central i flere lande med multi-tenant setup
Når en virksomhed vokser på tværs af landegrænser, bliver valget af ERP-løsning en strategisk beslutning. Mange CFO’er og IT-ledere står over for spørgsmålet, om de skal samle alle selskaber i én tenant eller om det giver bedre mening at arbejde med flere Business Central tenants.
Vores erfaring viser, at et multi-tenant setup på længere sigt giver internationale virksomheder en mere robust, skalerbar og fremtidssikret løsning.
Lokal compliance som konkurrencefordel
Et af de vigtigste argumenter for et multi-tenant setup i Business Central handler om lokal compliance. Hvert land har sine egne krav til regnskabsregler, skat, moms, bankformater og lovpligtige rapporter som SAF-T. Microsoft udgiver og vedligeholder lokale versioner af Business Central i en række markeder – men ikke alle.
I et single-tenant setup ville en international virksomhed selv skulle tilpasse og vedligeholde disse lokaliteter for de lande, der ikke understøttes direkte. Det betyder ekstra udvikling, højere omkostninger og mere vedligehold.
Med et multi-tenant setup kan man derimod benytte Microsofts egne lokaliserede versioner i de fleste lande og supplere med partnerløsninger, hvor det er nødvendigt. Det reducerer kompleksiteten og sikrer, at man altid lever op til lokale regler, uden at skulle genopfinde den tekniske infrastruktur i hvert marked.
Forbedret performance og bedre brugeroplevelse
Et andet vigtigt hensyn er performance. Business Central er en SaaS-løsning, hvor ressourcer deles mellem brugere, og hvor såkaldte rate limits kan begrænse datatrafikken. For virksomheder med mange transaktioner og store datamængder kan det skabe flaskehalse i et samlet setup.
Ved at arbejde med flere tenants fordeles belastningen. Brugerne oplever hurtigere svartider – især når de kan logge ind via lokale datacentre tæt på deres geografiske placering.
Samtidig får hver tenant sin egen databasekapacitet, hvilket giver bedre muligheder for at oprette test- og træningsmiljøer uden at forstyrre driften. Det betyder mere fleksibilitet for både udvikling og implementering af nye funktioner.
Skalérbarhed der matcher virksomhedens vækst
For internationale virksomheder, der vokser hurtigt eller løbende etablerer nye selskaber i nye markeder, giver et multi-tenant setup med Business Central langt større skalerbarhed. Nye selskaber kan tilføjes uden at skabe kompleksitet i eksisterende strukturer.
Det gør ERP-løsningen langt mere fleksibel og fremtidssikret. En vigtig fordel i en tid, hvor forretningsmodeller og markeder ændrer sig hurtigt. Et multi-tenant setup giver også bedre mulighed for at rulle opdateringer ud i etaper, så man kan teste nye funktioner, før de implementeres globalt.
Samlet styring på tværs af tenants
Et naturligt spørgsmål er, om flere tenants fragmenterer oplevelsen for brugerne. Heldigvis findes der værktøjer som Company Hub, hvor brugeren kan få et samlet overblik over alle selskaber – også på tværs af lande og tenants.
Med ét klik kan man skifte mellem forskellige miljøer, så virksomheden stadig fungerer som én samlet organisation. Desuden kan man bygge en “core app” med fælles processer og udvidelser, som rulles ud til alle tenants.
Det betyder, at virksomheden bevarer de samme standarder og processer, samtidig med at hvert land får den nødvendige fleksibilitet til at efterleve lokale krav.
En fremtidssikret ERP-strategi
At køre Business Central i et multi-tenant setup handler ikke kun om teknik. Det handler om at skabe en ERP-struktur, der kan vokse med virksomheden og understøtte både lokal fleksibilitet og global styring.
Virksomheder, der vælger denne model, oplever typisk:
- Stærkere lokal compliance med mindre behov for egne tilpasninger.
 - Bedre performance og hurtigere svartider via lokale datacentre.
 - Mere databasekapacitet og fleksibilitet til test og udvikling.
 - Større skalerbarhed, når virksomheden vokser eller etablerer sig i nye markeder.
 - Mulighed for samlet styring via Company Hub og en fælles core app.
 
Klar til næste skridt?
For internationale virksomheder er Business Central et stærkt ERP-valg, især når løsningen implementeres i et multi-tenant setup.
Denne model giver de bedste forudsætninger for lokal compliance, ydeevne, skalerbarhed og fremtidig vækst. Med en velplanlagt struktur kan man forene lokale behov og global styring i én sammenhængende ERP-strategi, der understøtter virksomhedens ambitioner, uanset hvor i verden den driver forretning.