Bruger dit salgsteam også for mange ressourcer på for få leads?
AlfaPeople DK |
jan 27, 2023

Bruger dit salgsteam også for mange ressourcer på for få leads?

Det er ikke ualmindeligt, at salgsteams bruger flere ressourcer på at holde styr på deres leads frem for rent faktisk at sælge til dem. Ofte bruger salgsteams også for mange ressourcer uden egentlig at få flere leads.

Typisk er det, fordi det eksisterende CRM-system kræver for megen manuel dataindtastning, eller fordi salgsteamet bruger egne systemer. Eller også fordi setuppet mellem salg og marketing ikke er optimalt og automatiseret, forklarer General Manager, Paw Steffensen.

»Det er i visse tilfælde et spørgsmål om forankring i virksomheden. Man har ikke sat struktur på, hvordan medarbejderne skal arbejde med de her ting. Og hvis man har gjort det, så kan det være, at man har gjort det fra et it-perspektiv og ikke fra et salgsperspektiv,« siger Paw Steffensen og fortsætter:

»I nogle tilfælde handler det også om, at en proces i systemet i forhold til, hvordan man arbejder med de enkelte leads måske ikke er optimal. Det kan også være, at man har et marketingmodul fra et sted og et salgsmodul fra et andet sted, og de to ikke taler sammen.«

Det betyder kort sagt, at virksomheder med CRM-systemer, der ikke er ordentligt sat op, eller virksomheder helt uden CRM-systemer risikerer, at effektiviteten i salgsteamet ikke er optimal, og at sælgerne går glip af salg.

CRM-system øger salget

Men flere undersøgelser viser, at implementering af et CRM-system øger salget med 29%, salgsproduktiviteten med 34% og salgsforudsigelsernes sikkerhed med 42%.

Paw Steffensen er enig. Implementering af et CRM-system hjælper på flere områder, mener han.

»Indsigt er kernen, og indsigt kan bruges flere forskellige steder i organisationen. Det hjælper den enkelte sælger til at være rettidig i forhold til den kommunikation, der skal laves. Det giver salgschefen en mulighed for at få de rigtige indsigter i pipelinen. Og det giver ledelsen mulighed for at få et bedre indblik i rigets tilstand,« siger Paw Steffensen.

Alt samlet ét sted

Et CRM-modul som f.eks. Microsoft Dynamics 365 Sales kan hjælpe med at effektivisere salgsprocessen – kort sagt minimere lead-timen på et salg.

»Microsoft Dynamics 365 Sales er et værktøj, som kan hjælpe salgsafdelingen med at få flere leads, holde styr på deres kunder, få mere information om deres kunder og et samlet overblik over, hvem de handler med, hvordan de handler med dem og hvor meget,« siger Paw Steffensen.

Udover værktøjer, der fokuserer på opportunities og salgsmuligheder, har Microsoft Dynamics 365 Sales også et stærkt dashboard- og rapporteringværktøj, som mange bruger til at få bedre overblik. Det sparer tid hos sælgeren, forklarer Paw Steffensen.

Microsoft Dynamics 365 Sales hjælper simpelthen virksomheder med at effektivisere salgsprocessen ved at bidrage til bedre håndtering af data.

»Microsoft Dynamics 365 Sales samler alt ét sted, så man ikke skal bruge tid på at lede efter information i forskellige programmer. Det betyder yderligere, at man træffer langt bedre beslutninger for virksomheden. Netop fordi de er baseret på data og ikke på antagelser,« siger Paw Steffensen.

Er salg og marketing på linje? Svar på 9 spørgsmål og find ud af det.

3 fede features i Microsoft Dynamics 365 Sales

Forecast

Forecast giver virksomheder mulighed for at oprette og administrere integrerede bottom-up-salgsprognoseprocesser.

Pipeline management

Pipeline management giver sælgere mulighed for at få vist, administrere og udføre deres salgsmuligheder ved at levere de nødvendige oplevelser i konteksten for hurtigt at kunne filtrere deres tilbud, få vist de nødvendige oplysninger og direkte tage handling uden at navigere væk fra deres arbejdsflade.

Data samlet ét sted

Microsoft Dynamics 365 Sales kan holde styr på dine virksomheder og kontakter, skabe salg ved at gøre kundeemner til ordrer og oprette salgsmateriale. Du kan også oprette marketinglister og kampagner og endda følge servicesager, der er knyttet til bestemte firmaer eller salgsmuligheder.

Microsoft Dynamics 365 Sales

Med Microsoft Dynamics 365 Sales kan du få flere leads og opnå individuelt tilpasset salg i stor skala. Hjælp dit team med at lukke flere aftaler ved at give dem indsigt og adgang til værdifulde kunder via den kanal, som de pågældende kunder foretrækker. Få bedre kundeopkald med feedback, og brug AI til at forudsige og administrere din salgspipeline og øge omsætningen.