Fortæl mig, hvorfor skal jeg søge job i AlfaPeople?
AlfaPeople |
okt 03, 2016

Fortæl mig, hvorfor skal jeg søge job i AlfaPeople?

Life at AlfaPeople
By Ameed Sheikh
Microsoft Dynamics CRM senior solution architect

Jeg hørte for ikke så lang tid siden, at min arbejdsplads AlfaPeople har brug for 21 nye medarbejdere til vores danske kontor her i København. Pt. går det rigtig godt for AlfaPeople, og der kommer hele tiden nye, store projekter ind af døren. Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at fortælle lidt om hvorfor og hvordan det er at arbejde i AlfaPeople. Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet mange gange før, når samtalen kommer ind på arbejdslivet. Derfor synes jeg, at dette er en god anledning til at fortælle min historie, så mine potentielt kommende kolleger får en idé om, hvad AlfaPeople er for en størrelse.

Og her er mit svar:

Hvorfor søgte jeg job i AlfaPeople?

IT-branchen i Danmark taler folk sammen og kender hinanden på tværs af virksomhederne og de forskellige Microsoft partnere. Jeg har i tidligere jobs arbejdet sammen med nogle af AlfaPeoples nuværende ledere, så allerede før jeg sendte min ansøgning, havde jeg en god fornemmelse af, hvordan arbejdsklimaet ville være. Ledelsen definerer rammerne og virksomhedskulturen. Jeg vidste med mig selv, at jeg ville skulle tilbringe en stor del af min tid på arbejdspladsen, så det var vigtigt for mig, at der var tale om et sted, hvor jeg kunne udvikle mig, samtidig skulle det være sjovt at gå på arbejde.

AlfaPeople har en masse store kunder og internationale projekter. Virksomheden er én af Microsofts største partnere på verdensplan, når det gælder internationale projekter.

”Én af de allermest motiverende faktorer for arbejdet i AlfaPeople er det internationale perspektiv. Jeg medvirker ved store, internationale projekter, der virkelig udfordrer mig og motiverer mig til at yde mit bedste. For mig er det indbegrebet af selvrealisering. Sagt på en anden måde: Hvis du gerne vil udvikle din internationale kundekreds, imødekommer AlfaPeople det ønske”

Mit job tilbyder stor frihed i hverdagen tillige når det kommer til individuel beslutningstagen. Her er der alene et professionelt skøn at basere sig på, og det stiller store krav til ens ansvarsfølelse og ejerskab. Friheden stimulerer min kreativitet i hver eneste beslutning, jeg træffer, og ialt hvad jeg beskæftiger mig med. Fra ledelsens side er jeg ikke begrænset af stramme krav til, hvor og hvornår jeg udfører mit arbejde, og den fleksibilitet sætter jeg stor pris på. Den eneste forpligtelse er, at mit arbejde skal tilrettelægges, så det er synkroniseret med kundernes arbejdsprocesser.

”Så længe man opnår resultater og udviser engagement, kan man arbejde, hvor det passer én. Det er i mine øjne én af de helt store fordele ved AlfaPeople og ikke noget, man finder mange andre steder. Holdningen her kan udtrykkes: “Det skal være sjovt at gå på arbejde”.”

Siden jeg startede har jeg, hvad projekter angår, arbejdet med internationale kunder i mere end 80 % af min tid i AlfaPeople. Det specielle ved denne kunde er, at vi hele tiden bliver holdt til ilden – ikke bare af kunden men også af en anden leverandør. Vi kører nemlig også et tæt parløb med konsulenter og udviklere fra andre leverandører. Der er tale om en kunde med en enorm CRM-løsning implementeret af AlfaPeople gennem de seneste 6 år i mere end 20 lande i Europa.

For denne kunde har vi implementeret et antal skræddersyede funktioner i Microsoft Dynamics CRM-platformen/applikationen, dog hele tiden med en problemfri vedligeholdelse for øje gennem en veldefineret revisionsproces. Denne kombination er perfekt, fordi den virkelig udfordrer mig og skaber fremdrift i min professionelle udvikling i AlfaPeople.

Én af mine største succeser bestod i at skaffe AlfaPeople titlen som strategisk partner for denne internationale kunde. Det er jeg stolt af, for titlen styrkede vores status som nøgleleverandør til denne kunde med hensyn til CRM-centrerede økonomisystemer. For bare to år siden var vi bekymrede for, om vi kunne fastholde tempoet og bevare overblikket over vores komplekse ydelser. Det er ikke uden en vis stolthed, jeg fortæller, at jeg spillede en central rolle i at skaffe os denne titel, og det er motiverende, at ledelsen i AlfaPeople lagde mærke til min indsats.

Afslutningsvis vil jeg sige:

Hvis du gerne vil arbejde med store, internationale projekter og trives med fleksibilitet og stort ansvar, så er AlfaPeople lige noget for dig. Du får mulighed for at udvikle dig og blive en del af en virksomhed i rivende udvikling.

Alle ledige stillinger kan ses her.