Få styr på kundedata med en klar strategi og forbedr din bundlinje
AlfaPeople DK |
jun 21, 2022

Få styr på kundedata med en klar strategi og forbedr din bundlinje

En ny analyse med 509 danske små og mellemstore virksomheder viser, at 44% af virksomhederne aktivt anvender kundedata, og af disse har 48% bedre nettoresultat pr. medarbejder end virksomheder, der ikke anvender netop denne data aktivt.

Analysen er baseret på en undersøgelse udformet af CBS, DI Handel og Erhvervshusene, men analyseinstituttet Wilke har foretaget selve dataindsamlingen.

Konklusionen er, at de virksomheder, der arbejder med kundedata og er motiverede for at arbejde med den, leverer bedre regnskabstal. Overblikket over kundedata giver simpelthen mulighed for at skabe bedre resultater.

Danmark er godt kørende

Overordnet kan danske virksomheders arbejde med kundedata beskrives som præget af mange forskellige udgangspunkter, men Danmark er ikke bagud.

Generelt er danske virksomheder nemlig gode til at udnytte de digital muligheder, og Danmark er godt kørende som nation. Virksomhederne bruger data, og de har en stor lyst til at udnytte mulighederne.

En smule dovenskab

Kundedata skal ses som et middel til at opnå noget andet. Et middel til at opfylde en forretningsambition f.eks. vækst, ekspansion til nye markeder eller bedre indtjening. Men undersøgelsen fra CBS, DI Handel og Erhvervshusene viser, at en stor del af danske virksomheder mangler en sammenhængende strategi i deres arbejde med kundedata.

Årsagen skal findes i en kombination af historik, en smule dovenskab og fraværet af en strategisk beslutning.

Stort set alle virksomheder har nemlig adgang til kundedata, men mange ved ikke, hvor data ligger, og hvordan de er knyttet sammen. Det resulterer ofte i usikkerhed om, hvem der skal træffe den strategiske beslutning – også fordi der er så mange muligheder og ting, der kan overvejes.

Klar strategi og motivation for kundedata

Fraværet af en sammenhængende strategi for arbejde med kundedata har også konsekvenser for udviklingen af nye produkter og services. Kun 17% af virksomhederne angiver nemlig, at de i høj grad er enige eller helt enige i, at de anvender kundedata til at udvikle nye produkter og services.

En kommunikeret strategi ville betyde, at man ville vide, hvad man skulle gå efter. Problemet er, at udviklingsafdelingerne tit ikke kender til halvdelen af databaser, og dem, de kender til, ved de ikke, hvad der er i. Det er altså nødvendigt at udvikle en dataarkitektur, så man kan regne kundernes behov ud.

Men hvad kendetegner så de virksomheder, der har succes i deres arbejde med kundedata?

De har en klar strategi og motivation for at nå frem til de mål, virksomheden har  sat. Det skal ikke kun være en snak om tal og algoritmer, det handler om at opnå resultater. Derfor skal man vide, hvad ens motivation er.

Ønsker du hjælp til at udnytte kundedata langt bedre?
Kontakt AlfaPeople.