Er du klar til CRM? Det skal du vide, før du starter et CRM-projekt op

En af de største udfordringer, som erhvervs- og IT-folk står over for, når de påbegynder et nyt CRM–initiativ, er at klarlægge, hvordan de får en reel forretningsværdi ud af deres investeringer. Når CRM-løsninger udføres optimalt, kan de give et betragteligt investeringsafkast. Mange er bevidste om dette og stiler efter at gøre det rigtige for at maksimere deres CRM-afkast. Det lyder smart, men vi ser ofte, at virksomhederne kæmper med at finde ud af, hvordan de gør det bedst muligt.

Virksomhederne, der begår fejl, begynder typisk med at bruge en stor mængde tid – for meget tid – på intern research, analysearbejde og definering af forretningskrav. Denne tid ville være bedre brugt på at implementere en løsning. De bruger ofte lidt eller ingen tid på at opstille en business case og på at forstå den reelle værdi af deres initiativ. Efter vores mening er det netop den del, der bringer initiativet til succes! Endelig er det en fejl, at de bruger meget lidt tid på at forberede organisationen på forandringen, hvilket er en afgørende faktor for projektets success…