Samarbejde mellem salg og marketing sparer virksomheder for milliarder
AlfaPeople DK |
jan 27, 2023

Samarbejde mellem salg og marketing sparer virksomheder for milliarder

Ifølge rapporten “State of Marketing” fra det globale netværk CMO Council er tabt salgsproduktivitet, spildte marketingbudgetter og dårligt behandlede leads skyld i, at virksomheder globalt samlet taber, hvad der svarer til mindst 6.500 milliarder danske kroner hvert år.

Årsagen til den tabte salgsproduktivitet, de spildte marketingbudgetter og de dårligt behandlede leads skal blandt andet findes i manglede eller dårligt samarbejde mellem salg og marketing.

En undersøgelse foretaget af den anerkendte forsknings- og rådgivningsvirksomhed Forrester Research viser, at kun 8% af de adspurgte virksomheder melder, at de har et stærkt samarbejde mellem deres salg- og marketingafdelinger.

Marketing Lead hos AlfaPeople, Gitte Højgaard Mouritsen, mener, at siloopdeling og ensidigt fokus på egen indsats blandt sælgere og marketingfolk kan være skyld i det dårlige samarbejde.

»Problemet er, at det er til afdelingens bedste, men ikke organisationens. Det er et kæmpe problem, hvis de leads, som marketing får frem, ikke bliver håndteret. Det betyder i værste fald tabt vækst og omsætning,« siger Gitte Højgaard Mouritsen.

Samarbejde mellem salg og marketing understøtter kritisk vækst

Det positive er, at virksomhederne godt ved det. En rundspørge foretaget af LinkedIn blandt virksomheder i Storbritannien, Irland, Frankrig og Tyskland viser, at 87% af salgschefer og marketingchefer mener, at samarbejde mellem salg og marketing understøtter kritisk vækst i forretningen og højere salgsrater.

Ifølge Gitte Højgaard Mouritsen skyldes det, at et stærkt samarbejde mellem salg og marketing gør sælgerne i stand til at ramme potentielle kunder på det helt rette tidspunkt.

»Man tager fat i kunden, når kunden har brug for det. Men banker ikke længere på døren, nu er det kunderne, der siger til, når de har brug for det. Og at kunne være “den hjælpende hånd” betyder utroligt meget i et marked fyldt med konkurrenter,« siger Gitte Højgaard Mouritsen.

CRM-system skaber grobund for samarbejde

Danske virksomheder, som ikke har et ordentligt samspil mellem salg og marketing, går altså derfor i stor stil glip af fordelene.

En måde at skabe grobund for et bedre samarbejde mellem salg og marketing kan være at implementere et CRM-system som f.eks. Microsoft Dynamics 365, forklarer Gitte Højgaard Mouritsen.

»Microsoft Dynamics 365 giver både værktøjer til salg og til marketing, men i bund og grund handler det jo stadig om, at man skal tale sammen. Ved at bruge Microsoft Dynamics 365 bliver det tydeligt, hvordan salg og marketing kan hjælpe hinanden,« siger Gitte Højgaard Mouritsen.

Ledelsen får klarhed over virksomhed

Gitte Højgaard Mouritsen påpeger, at Microsoft Dynamics 365 giver ledelsen mulighed for at få et langt bedre overblik over alle aspekter af virksomheden.

Ledelsen får mere vished om livscyklussen for en kunde, den får mere information om, hvornår forretningen er sund, og den får ensartethed.

»Ledelsen bliver i stand til at sætte KPI’er for hele organisationen og ikke kun for afdelinger eller medarbejdere. Det sikrer en fælles referenceramme for virksomheden. På den måde får den også bedre indblik i, hvordan budgettet ser ud, og hvordan virksomheden og den enkelte medarbejder klarer sig,« siger Gitte Højgaard Mouritsen.

Er salg og marketing på linje? Svar på 9 spørgsmål og find ud af det

Teams-integration understøtter samarbejde mellem salg og marketing

I dag samarbejdes der ofte på tværs af afdelinger, mens de arbejder på en marketingkampagne, løser problemer med en salgsmulighed eller løser et kundeproblem. Dynamics 365- og Teams-integration giver mulighed for at gøre samarbejdet mere smidigt og hurtigere, fordi der nemt kan vidensdeles på tværs af alle stakeholders.

Ved hjælp af Teams-integration kan du invitere alle i organisationen til at få vist og samarbejde direkte i en Teams-chat. Du kan også foretage og modtage opkald fra Dynamics 365 og få arbejdet gjort mere effektivt. Som sælger kan du dele oplysninger om salgsmuligheden, kundeoversigten og meget mere. Som kundeservicemedarbejder kan du dele kundesagen, foretage fejlfinding og tracke de opfølgninger, der er i forbindelse med løsning af kundens henvendelse.

Teams kan integreres med Dynamics 365 Sales, Dynamics 365 Customer Service, Dynamics 365 Field Service, Dynamics 365 Marketing og Dynamics 365 Project Service Automation.

Kilde: Microsoft