Indsigt og Inspiration fra Microsoft LEAP 2018
AlfaPeople |
mar 09, 2018

Indsigt og Inspiration fra Microsoft LEAP 2018

AlfaPeople deltog i sidste måned på årets Microsoft LEAP-konference, som er målrettet software arkitekter og udviklere. Her fortæller Lars Lund, Technical Solution Architect, og Ameed Sheikh, Microsoft Dynamics CRM Senior Solution Architect, om de vigtigste indtryk fra konferencen.

Hvad var de vigtigste pointer fra Microsoft LEAP 2018?

Lars Lund: “Det er tydeligt, at Azure kan meget mere, end den bliver brugt til. I dag anvender de fleste Azure til at oprette virtuelle maskiner, men Azure Virtual Machines udgør kun en meget lille del af potentialet i Azure.”

Ameed Sheikh: “Azure indeholder bl.a. Event Grid-, DevOps- og Visual Studio Team Services-frameworks. Sådan noget som VSTS bliver meget vigtig i fremtiden, og med VSTS kan vi automatisere mange af processerne og det hele med et klik.”

Lars Lund: “AI, machine learning og cognitive services er også et område, som udvikler sig med en helt enorm hastighed. Vores opgave i AlfaPeople er at kende de nyeste trends og teknologier. For ellers kan vi ikke snakke med, når kunderne spørger ind til det eller inspirere kunderne. Vores kerneforretning er stadig Microsoft Dynamics 365 for CRM og Operations. Men kerneforretningen skal løbende suppleres med nogle af de nye analytics-discipliner. Her handler det om at tage noget af hypen ud af begreberne og lede efter POC-projekter, hvor vi kan få teknologierne til at tilføre reel forretningsværdi til kunderne.”

Hvad var den største overraskelse?

Ameed Sheikh: “Jeg lærte under LEAP, at den største udfordring ved IoT er infrastrukturdelen. Jeg har altid troet, at IoT mest af alt handlede om at sætte enhederne op og skabe et data feed, men der er mere i det end det. Man er nødt til at have infrastrukturen på plads først. Der har Microsoft gjort det nemmere, fordi Azure kan levere hele infrastrukturen omkring IoT, så vi ikke behøver at skabe direkte kontakt til hver enhed. Det gør Azure for os med Event Grid.”

Hvad får størst indflydelse?

Ameed Sheikh: “Udviklere anvender Logic Apps-frameworket i dag, men slet ikke i det omfang, de kan. Med Logic Apps er der connectors til enormt mange tjenester og leverandører, og det kræver slet ikke den samme tid at skabe integrationer og handlinger, som hvis man skriver al koden selv. I Logic Apps er alt samlet i ét dashboard, og man laver integrationen ved at klikke af i en boks og definere den handling, man gerne vil have systemet til at foretage. Det kommer til at spare os for en masse besvær.”

Hvad vil I gå hjem og gøre anderledes?

Lars Lund: “Jeg vil bl.a. investere mere tid i at kunne spare tid fremadrettet. Eksempelvis ved at sætte mig dybere ind i VSTS, så både jeg og mine kolleger kan arbejde smartere og mere effektivt. Det handler om at uddanne sig selv gennem videoer og andet materiale, så vi kan automatisere flere processer og arbejde mere struktureret. Der er bl.a. nogle nye DevOps-værktøjer, som kan automatisere tests, builds og deployments og speede processen meget op. Det betyder i sidste instans, at vores kunder kan komme hurtigere i luften med deres digitale projekter.